Bank Trelleborg: Ingen kommentarer

Ingen fra Bank Trelleborg ønsker at forklare, hvad årsagen er til bankens alvorlige økonomiske problemer. Først tirsdag afsløres, hvem der skal redde stumperne.

Der er ingen kommentarer fra den kriseramte Bank Trelleborg. Mandag ønskede ingen fra banken at forklare, hvad der har ført til de alvorlige økonomiske problemer, som banken er havnet i.

Først tirsdag offentliggøres det, hvilken storbank der er kommet den kriseramte bank til undsætning, siger Bank Trelleborg til Ritzau.

Mandag meldte Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og Fionia Bank ud, at ingen af dem er involveret i redningen.

Berlingskes netavis business.dk har talt med Bank Trelleborgs kommende direktør, Kim Christensen, som tiltræder 1. april. Han vidste intet om de massive problemer i Slagelse-banken, før fondsbørsmeddelsen kom ud mandag morgen.

- Jeg ved intet om det her. Jeg ved det, du kan læse, siger Kim Christensen til business.dk. 

Kim Christensen vil ikke kommentere den dramatiske udvikling, og han vil heller ikke afsløre, om hans tiltræden den 1. april står ved magt.

Kim Christensen blev udpeget som ny direktør for Bank Trelleborg i december, men på grund af en konkurrenceklausul med sin tidligere arbejdsgiver, Danske Bank, tiltræder han først stillingen den 1. april.
  /ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App