Banedanmark begyndte broarbejde ved Slagelse

Foto: TV ØST

Torsdag morgen startede Banedanmark på at støbe en ny jernbanebro nær Slagelse. Broarbejdet er et led i udskiftningen af 2 broer mellem Slagelse og Korsør.

Banedanmark begyndte torsdag morgen støbningen af en ny bro på Hejningevej ved Slagelse.

Broarbejdet er sat i gang, fordi Banedanmark skal udskifte 2 af jernbanebroerne mellem Slagelse og Korsør for at forbedre tognettet på strækningen.

- Alle konstruktioner har en levetid, og nu har vi nået maks levetid på den her konstruktion, og så skal vi udskifte den. Det er rent sikkerhedsmæssigt for at undgå, at broen kollapser, siger Bjarke Nilsson, der er byggeleder hos Banedanmark.

Den nye bro kommer til at veje cirka 600 tons – og derfor blev omkring 25 lastbiler fulde af beton kørt til stedet i løbet af dagen.

- Selvom det er en forholdvis lille bro, så kommer vi til at støbe i omegnen af 200 kubikmeter både i vægge, fløjvægge og dæk på broen, siger han.

Broarbejdet kulminerer i påsken, hvor Banedanmark skal erstatte de gamle jernbanebroer og skubbe de nye ind. I perioden vil togene på strækningen blive aflyst, men selvom det kan skabe problemer for de rejsende, så er projektet, ifølge Bjarke Nilsson, en nødvendighed.

- Skifter vi ikke broen, kommer der en masse vedligehold, og det vil betyde, at vi løbende bliver nødt at standse togtrafikken. Derfor er det nemmere, som vi gør nu, at stoppe togtrafikken i et par dage og udskifte broerne helt, siger han.

 

00:39 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App