Bandidos kan være på vej tilbage i Holbæk

Personer med tilknytning til Bandidos har siden 1. april lejet sig ind i en ejendom på Østerstræde 4 i midten af Holbæk, skriver dagbladet Nordvestnyt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I ejendommen er der både bolig og værksted, men det er uklart, om ejendommen bliver rockernes nye klubhus med en ugentlig klubaften og fester.- Vi har hørt, at der er Bandidos-aktivitet på Østerstræde 4, og vi er i gang med at undersøge, hvad det er, der foregår på adressen, siger lederen af lokalpolitiet i Holbæk, John Jensen.


Nordvestnyt har to gange i løbet af ugen banket på døren i ejendommen, og første gang tog en ung mand, der ikke havde nogle kommentarer, imod. Men han ville give beskeden, om at avisen gerne vil høre, hvad der sker på adressen, videre til toppen af den lokale Bandidos-afdeling.


Anden gang var der en anden person i værkstedet, som heller ingen kommentater havde, og det er ikke lykkedes at komme i kontakt med præsidenten for Bandidos Holbæk, Claus Petersen.


Nordvestnyt har også været i kontakt med beboere på Østertræde, hvor flere bekræfter, at der er begyndt at komme rockere, men at det hele indtil nu er foregået meget stille og roligt. Både politiet og kommunen arbejder hårdt på, at Bandidos ikke skal få et nyt klubhus i kommunen, og her har man for nyligt fået henvendelser fra borgere om den nye mulige rockeradresse. I december solgte rockerklubben Bandidos deres klubhus på Vestergade 7 i Holbæk til kommunen.


Nyhedsoverblik