Bandidos holdt åbningsfest

De hjemløse rockere i Nykøbing Falster har fundet sig et nyt hus. I går tog politiet imod, da der blev holdt fest.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Både politi og Skat stod klar til at tage imod gæsterne, da Bandidos i aftes holdt en slags åbningsfest i en villa i udkanten af Nykøbing Falster.

- Vi ved, at Bandidos er flyttet ind derude, og at de i går holdt en fest. Vi var ikke inviteret, men vi var med på sidelinjen, siger Tom Stysiek, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet vurderer, at der deltog omkring 50 rockere i festen. Trods mandsopdækningen fra både politi og Skat, afslørede ordensmagten kun en enkelt lovovertrædelse: En nummerplade på en motorcykel var monteret forkert. Tom Stysiek oplyser, at festen ellers forløb ganske roligt.

- Vores opgave i går var at registrere, hvem der kom og sikre, at der ikke opstod problemer, og det gjorde der ikke. Der skete i hvert fald ikke noget, som ikke måtte ske, siger han.

Rockerne forsøgte for nylig at etablere sig i en lejet ejendom i Bangsebro – lige nord for Nykøbing Falster. Men de måtte flytte igen, da udlejeren, Banedanmark, opdagede, hvem der var rykket ind.


Nyhedsoverblik