Bagklap springer op på motorvej: Tabt pude skaber ulykke

Arkivfoto. Foto: TV ØST

En tabt pude fra en bil var onsdag eftermiddag årsag til en færdselsulykke på Vestmotorvejen, hvor en bil rullede rundt. En person var fastklemt og meldes kvæstet.

En flyvende pude var onsdag eftermiddag årsag til en trafikulykke på Vestmotorvejen. 

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Ulykken skete i i Østgående retning på motorvejen klokken 16.56.

- En 38-årig kvindlig bilist fra Sorø kører med et tv-møbel i bagagerummet, og bagsmækken er derfor ikke lukket, men surret fast. Midt på motorvejen springer bagsmækken dog op - og en pude flyver ud af bagagerummet mod de bagvedkørende biler. Puden flyver forbi de første par biler, der kører bagved - men en tredje bil forsøger at undgå den flyvende pude, Føreren mister dog kontrollen over bilen og ruller rundt på motorvejen, siger vagtchef Ehm Christensen til TV ØST.

Et enkelt spor på Vestmotorvejen var under redningsarbejdet lukket, men ulykken dannede ikke megen kø på motorvejen.

En 36-årig mand fra Hellerup, der var passager i den forulykkede bil, blev kvæstet ved ulykken. Han har således brækket kravebenet og har efter alt at dømme fået en hjernerystelse, oplyser politiet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App