Bager-protest mod fedtafgift

Fire usunde wienerbrød og fire sunde bajere for 50 kroner. Sådan lyder bagerens "sundhedstilbud" i protest mod regeringens fedafgift.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bagermester Erik Jensen fra Knabstrup har indledt en protest-aktion mod regeringens fedtafgift, der træder i kraft 1. oktober. Det skriver Holbæk Amts Venstreblad.

Sammen med sin kone, Lene Jensen, driver han bagerforretningen Kagekassen, som torsdag og fredag i denne uge har et særligt "sundhedstilbud" til kunderne:

- 1. oktober træder fedtafgiften i kraft. Så tag 4 stk. "usunde" wienerbrød og følg op med 4 stk. "sunde" bajere (her er afgiften jo sat ned), hedder det i annoncen for tilbuddet, der er sat til en halvtredser.

- Man må jo konkludere, at det i fremtiden er sundere at drikke sig ihjel, end det er at æde sig ihjel, lyder det sarkastisk fra Erik Jensen, der savner en rød tråd i regeringens sundhedspolitik.

Ifølge bagermesteren vil den nye afgift koste arbejdspladser:

- Før jul købte jeg en pallefuld rullemargarine for 9.000 kroner. Efter 1. oktober kommer den til at koste næsten 18.000, siger han til Venstrebladet.


Nyhedsoverblik