Bæredygtig blyant hitter i hele verden

For halvandet år siden begyndte Michael Stausholm fra Næstved at sælge bæredygtige blyanter. Sidste år omsatte han for syv millioner kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bæredygtige blyanter er blevet noget af en forretningssucces for Michael Stausholm fra Næstved. På bare halvandet år har han stablet en millionforretning på benene med sin Sprout-blyant, der kendetegner sig ved at kunne plantes og vokse ud på ny, når den er brugt.

Politiken skriver mandag, at Michael Stausholm hver måned sælger over 120.000 blyanter i 50 forskellige lande, og at det første årsregnskab viseren omsætning på omkring syv millioner kroner.

På vej med nye produkter

Stausholm tillægger blandt bloggere fra hele verden en stor del af årsagen til, at blyanten er blevet så populær. De har skrevet om Sprout og udbredt kendskaben til den.

Læs også: Lokal iværksætter har solgt 75.000 blyanter på to uger

Det er ikke Michael Stausholm selv, der har funder på ideen til den bæredygtige blyant, men han har sikret sig salgsrettighederne til den i hele Europa.

Succesen får dog ikke Stausholm til at ligge på den lade side. Snart er han klar med en Sprout-blyant i farver og et viskelæder, der bæres som armbånd, og som kan genbruges igen og igen, når det er blevet vasket.


Nyhedsoverblik