Bæltefikseret i tre uger

Foto: TV ØST

I flere uger lå en psykisk syg mand bæltefikseret på psykiatrihospitalet i Dianalund - der var nemlig ikke plads til ham andre steder. Uacceptabelt, mener mandens advokat.

Tre uger. Så længe var en psykisk syg mand spændt fast til en seng her på psykiatrihospitalet i Dianalund. Det skriver Holbæk Amts Venstreblad.

I november ringede manden til politiet og sagde, at han ville slå sin kone ihjel. Han blev anholdt, og Retten i Holbæk besluttede, at manden skulle anbringes på en lukket psykiatrisk afdeling.

Men der var ikke plads. I stedet blev han anbragt på almen psykiatrisk afdeling i Dianalund - og altså bæltefikseret i tre uger.

- Det er ikke acceptabelt i et moderne demokrati, siger Finn Christiansen, der er advokat for den syge mand.

Advokaten har fået samtykke til at fortælle om sagen til pressen. Og han mener, at manden i den grad er blevet fejlplaceret:

- Det er et spørgsmål om ressourcer, siger Finn Christiansen.

Den ledende overlæge på almen psykiatrisk afdeling i Dianalund, Peter Christoffersen, vil ikke udtale sig om den konkrete sag.

Men han siger til TV2 ØST, at er der mangel på rets-psykiatriske pladser. Lige nu er der 10 pladser. Ifølge Peter Christoffersen burde der være fyrre pladser i rets-psykiatrien i hele regionen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App