Badminton: Sejr til TSS-spiller i Dubai

Foto: TV ØST

Hans-Kristian Vittinghus fra Team Skælskør-Slagelse åbnede sæsonfinalen i World Superseries Finals i Dubai med en sejr.

TSS-spilleren, der lige nu ligger nummer 12 på verdensranglisten, fik en god start på turneringen i Dubai.

Vittinghus, der er placeret i gruppe A, sejrede i sin første kamp, og han fik en god skalp. Han vandt 21-13, 21-16 over verdens nummer fire, koreanske Wan Ho Son.

I mixeddouble sejrede også den tidligere Slagelse-/Skælskør-spiller Joachim Fischer med sin partner Christinna Pedersen med 21-5, 24-22 over et par fra Thailand. Danskerne reddede tre sætbolde i andet sæt.

Danmark er repræsenteret i fire af fem rækker. De to bedste fra hver gruppe går videre til semifinalerne.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App