Avis: Tesla-bilist kørte stedfar ned med vilje

Ifølge Ekstra Bladet er det et familieopgør, der ligger bag en episode fredag morgen i Slagelse, hvor en 59-årig mand blev kørt ned. En 27-årig mand er varetægtsfængslet i sagen i fire uger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var stedfaderen, der tidligt fredag morgen var offeret, da en 59-årig cyklist blev kørt ned i Slagelse.

Det oplyser Ekstra Bladet.

Stammer fra Slagelse-egnen

Den 27-årige mand, der er sigtet for at køre stedfaderen ned bagfra i sin Tesla-elbil, stammer ifølge avisen fra Slagelse-egnen.

Han blev lørdag varetægtsfængslet i i fire uger hemmelighed ved et grundlovsforhør bag såkaldt lukkede døre i Nykøbing Falster.

Dropper sigtelse for drabsforsøg

Den 59-årige mand blev ramt bagfra af bilisten, og politiet mener, at det påkørslen skete med vilje. Efterfølgende flygtede den 27-årige fra stedet.

Politiet sigtede i første omgang manden for forsøg på manddrab, men har senere ændret sigtelsen til at gælde den grove voldsparagraf.

Den 59-årige mand er fortsat indlagt efter påkørslen, men er erklæret udenfor livsfare.

politiet ønsker ikke at oplyse, hvad motivet til angrebet kan være.


Nyhedsoverblik