Det er den Internationale autismedag, og skal fejres med lidt sved på panden og gang i benene for autisterne på AutismeCenterVestsjælland.
- Jeg glæder mig, man får en rigtig god oplevelse af at være ude og løbe, og møder nye mennesker, siger 17-årige Anders Læsø.
Autisterne skal løbe tre kilometer for at gøre opmærksom på deres diagnose.
- Vi har valgt, at de skal løbe, fordi de på den måde vil være synlige i lokalsamfundet. Det er vigtigt, at vi gør opmærksom på voksenautisterne. Fortæller Carsten Andersen, der er udviklingskonsulent på AutismeCenterVestsjælland.