To autister fundet

Foto: TV ØST

De to autister, som forsvandt i eftermiddags, er fundet i god behold.

Ved 21.00-tiden her til aften fandt pædagogerne de to autister, som har været forsvundet siden klokken 12.30 i eftermiddags.

De to autister var på skovtur i Denderup Vænge på Næstved/Rønnede landevejen med ITC Mariehusene, som er et bo- og dagtilbud for voksne udviklingshæmmede i Svogerslev ved Roskilde.

Hele dagen har politiet ledt efter de to mænd med helikopter og hunde.

Ifølge forstanderen for ITC Mariehusene var der fem brugere af stedet med på turen med to pædagoger. De to autister gik forrest og kom væk fra resten af gruppen. Hvorvidt pædagogerne kan bebrejdes for mændenes forsvinden vil forstanderen ikke tage stilling til endnu.

- Umiddelbart er der ikke noget at kritisere, men jeg har selvfølgelig bedt mine medarbejdere om en redegørelse, siger forstander René Riis Ebesen.

Pædagogerne fandt de to autister nær Rønnede-afkørslen ved Sydmotorvejen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App