Asylcenter på Stevns lukker ned til sommer

Foto: TV ØST

Nedgang i antallet af asylansøgere de seneste måneder betyder, at asylcenteret på Stevns lukker. Dermed skal 245 beboere flytte, og 20 ansatte mister arbejdet.

Udlændingestyrelsen har besluttet at afvikle Røde Kors' asylcenter på Stevns som følge af de seneste måneders nedgang i antallet af asylansøgere, der søger til Danmark. Flaget stryges tirsdag 30. juni, og inden da skal de 245 mandlige beboere overflyttes til andre centre. Det skriver DAGBLADET Køge.

Det er tredje gang, at Center Sigerslev må lukke som følge af færre asylansøgere. Selv om det ofte omtales som ét af de bedst drevne asylcentre i Danmark med meget få uheldige episoder, er lejemålet af den gamle flyverkaserne relativt dyrt, og der er langt til nærmeste by og dermed offentlig transport.

En katastrofe for lokalområdet

Som stevnsbo og centerleder lægger Helle Jørgensen ikke skjul på, at hun er meget ked af beslutningen:

- Det er en katastrofe for Stevns at miste 20 arbejdspladser på én gang, ligesom både lokale forretninger og håndværkere vil kunne mærke en indtægtsnedgang. Det synes jeg, er meget trist, siger hun.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App