Asylansøgere har fået midlertidigt hjem i Gedser

69 asylansøgere har fået midlertid tag over hovedet på Hotel Gedser. Foreløbigt bliver de dog kun en uge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I al hast har Udlændingestyrelsen lejet sig ind på Hotel Gedser, så 69 asylansøgere har tag over hovedet og senge at sove i.

Indlogeringen gælder foreløbigt for en uge, og en ny løsning skal findes efter 25. september, skriver Lolland-Falsters Folketidende.

Røde Kors har fået opgaven med at oprette asylcentret og stå for det daglige arbejde. Og der har været tryk på.

- Onsdag formiddag blev jeg ringet op af Udlændingestyrelsen, som fortalte, at der ankom nogle til Hotel Gedser. Om eftermiddagen kom der to busser, fortæller Helle Jørgensen, regionsleder i Røde Kors, til Lolland-Falsters Folketidende.


Nyhedsoverblik