Arena får 4 mio. kr. fra forsyningsselskab

På et pressemøde tirsdag formiddag har NK Forsyning meddelt, at selskabet vil give fire millioner kroner til den nye superarena i Næstved. Arenaen er trængt økonomisk, da det har været svært at finde sponsorer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Forsyningsselskabet har vedtaget, hvordan selskabets formue på 60 millioner kroner skal bruges.

Fire millioner går til den nye arena i Næstved, som skal indvies i november.

Det er kommet frem på et pressemøde tirsdag morgen.

151027_pressemoede.jpg
Foto: TV2 ØST

Foto: TV ØST

Arenaen har lidt under manglen på sponsorer, og seneste melding har været, at der mangler 10 millioner kroner til arenaen. 

Læs også: Næstved-arena bliver 20 millioner kroner dyrere

Aktier gav 60 mio.
 
Formuen i NK Forsyning er fremkommet primært ved salg af aktier i SEAS-NVE Transmissionen A/S og SEAS-NVE Strømmen A/S.

Statens opkøb af det overordnede elnet og fusionerne i elbranchen har gjort, at det ikke længere giver mening at eje aktierne. Salget har resulteret i millionerne.

Pengene fordeler sig således:

- 12,5 millioner kroner er afsat til sponsorater, der har til hensigt at ramme bredest muligt i forhold til befolkningen i Næstved kommune. Fire millioner kroner går til en flerårig sponsoraftale med den nye Næstved Arena. Derudover vil der være flerårige sponsorater til de selvejende haller inden for kommunens grænser - i alt er rammen her 2,5 mio. kr.

Der er afsat 1 mio. kr. til bedre lysforhold på stadion.

- 25 mio. kr. er afsat til at sikre høj forsyningssikkerhed inden for el-området og en ny kurvevogn. Investeringerne vil ske over en længere årrække.

- 12 millioner kroner til investeringer, der både har et miljømæssigt sigte og store besparelsespotentialer i anlægsomkostninger. Investeringen forventes at kunne give besparelser for NK-Forsynings forbrugere i al almindelighed og for de direkte berørte forbrugere i særdeleshed. 

- 9 millioner kroner går til grønne og vedvarende energiinvesteringer, som skal sænke CO2 belastningen af miljøet . Det skal også sikre, at selskabet kan blive mere eller mindre selvforsynende med energi til renseanlæg, pumper mm.

- 1,5 mio. kr. er afsat til forhøjet forsyningssikkerhed i forbindelse med indhentning af dataaflæsninger mm fra fjernere områder af forsyningsselskabernes driftsområder – og altså en forbedret mobildatadækning, som også vil kunne komme lokalbefolkningen til gode, der hvor mobildækningen er tynd eller ikke eksisterende.

Penge kan ikke bruges til takstnedsættelse

Forsyningsselskabet skriver i pressemeddelelsen, at pengene ikke kan anvendes til hverken takstnedsættelser i NK-Vand A/S eller NK-Spildevand A/S.

Disse selskaber hører nemlig ind under Vandsektorloven, som siger, at der ikke må blandes likviditet på tværs af selskaber, heller ikke mellem Vand og Spildevandsselskaber.

De skal ifølge NK-Forsyning holdes fuldstændig adskilt i drift og økonomiske henseender. 


Nyhedsoverblik