Ardagh idømt bøde for brud på sikkerhed

Foto: TV ØST

Ardagh Glass i Fensmark skal betale en bøde på 45.000 kroner for brud på arbejdssikkerheden.

Glasproducenten Ardagh Glass i Fensmark skal betale en bøde på 45.000 kroner. Det har retten i Næstved slået fast, skriver Sjællandske.

Arbejdstilsynet overværede i juni 2012 en medarbejder fra Ardagh fjerne et rødglødende glasskår fra et transportbånd. Medarbejderen havde ikke standset maskinen forinden, og det har nu udløst bøden.

Direktør i Ardagh, Henrik Bonné, har bedt om tid til at overveje, om dommen skal ankes til landsretten. For selvom direktøren ikke modsiger, at en medarbejder har overtrådt regler om sikkert arbejdsmiljø, mener han ikke, at firmaet skal gøres ansvarlig for, at en medarbejder bryder reglerne.  

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App