Arbejdsplads uden mobning

En ny undersøgelse fra ugebrevet A4, viser at der er store problemer med mobning på landets arbejdspladser

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Autisme Center Vestsjælland i Slagelse er for nylig blevet kåret til danmarks bedste offentlige arbejdsplads i en undersøgelse lavet af Great Place to Work Institut Danmark.

 

Det er ellers netop arbejdspladser som denne, med mange kvinder og inden for plejesektoren, der især er problemer med ondsindet sladder og bagtalelser.

- Vi er meget opmærksomme på hvilke rammer vi sætter, og at der er åbenhed på arbejdspladsen, siger Centerleder på Autisme Center Vestsjælland, Teddy Jeppesen, som forklaring på arbejdspladsen succes.

Ugebrevet A4 har i deres undersøgelse fundet frem til at sladder og bagtalelser på arbejdspladsen kan betyde flere sygemeldinger, og i værste fald at de ansatte søger væk fra arbejdspladsen.

Det problem har de ikke på Autisme Center Vestsjælland, hvor de ansatte især er glade for at tingene bliver sagt med det samme, hvis der opstår problemer.

- Vi er gode til at tage fat i det med det samme på vores møder. Og for eksempel spørge direkte "hvorfor sagde du det og det" hvis der er et eller andet der går en på, siger pædagog Stine Jørgensen.


Nyhedsoverblik