Brødre dømt for snyd med 350.000 kroner

To brødre snød med spil som Lotto og Oddset på den tankstation i Kalundborg, hvor de begge arbejdede. I går blev de dømt ved Retten i Holbæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

To brødre på henholdsvis 17 og 20 år blev i går i Retten i Holbæk idømt hver fire måneders betinget fængsel. Straffen får de for at have svindlet Shell-tanken på Sct. Jørgensbjerg i Kalundborg for omkring 350.000 kroner.

 

Det skriver dagbladet Nordvestnyt.

 

Brødre var tidligere ansatte
De havde begge været ansat på tanken og havde spillet Oddset via Danske Spil, men havde aldrig afregnet indsatsen med Shell-tanken.

 

Det var den ældste bror, der først opdagede fidusen: Han ekspederede kunderne, som også kunne spille Oddset og Lotto samt tippe på tanken. Han spillede også selv Oddset engang imellem.

 

Spillene accelererede
- En dag glemte jeg at betale for det, og det gjorde jeg også næste dag. Men der var ikke nogen, der sagde noget. Så gjorde jeg det igen, og pludselig begyndte det at accelerere efter jul, forklarede han i retten.

 

Han fortalte om fidusen til sin lillebror, og da denne senere blev ansat på den samme Shell-tank, var de pludselig to, der spillede oddset uden at betale indsatsen.


Nyhedsoverblik