Anonym donor giver fem millioner væk

En 91-årig kvinde har anonymt doneret fem millioner til afghanske pigers uddannelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

ASF- Dansk Folkehjælp, der har hovedsæde i Holeby, fik nyheden om den store private donation lige før jul.

Siden er de sidste detaljer i overdragelsen af pengene faldet på plads og i dag kunne lederen af den humanitære organisations internationale afdeling, Allan Vokstrup, så tage imod et gavebrev fra den 91-årige, der har ønsket at være anonym.

- Jeg mødtes med hende i dag, hvor hun også hilste på Afghanistans ambassadør i Skandinavien, der takkede hende for den gavmilde donation, siger han.

Pengene skal bruges til at bygge til flere af de skoler som ASF- Dansk Folkehjælp i forvejen har i Afghanistan. Blandt andet skal der bygges et gymnasium og et kollegium til et universitet lidt uden for Kabul.

- Lige nu bor de 22 kvindelige elever i et hus sammen. Et helt nyt kollegium vil betyde utrolig meget, siger Allan Vokstrup.

Den anonyme doner har specifikt ønsket, at pengene skal bruges til at uddanne unge piger og kvinder.

 

 

 


Nyhedsoverblik