Anklager vil straffe brandchef ekstra hårdt

Foto: TV ØST

Det er en skærpende omstændighed, at brandchef Flemming Nygaard i 2013 var skyld i et uheld under udrykningskørsel i Næstved, mener anklageren i sagen.

Der skal slås ekstra hårdt ned, når Flemming Nygaard 3. marts skal for retten i Næstved. Det mener sagens anklager Charlotte Grænge Larsen, skriver Sjællandske.

Flemming Nygaard er beredskabschef i Næstved Brand og Redning, og i maj 2013 var han skyld i et uheld under udrykning.

Højere bøde

Brandchefen har erkendt, at det var hans skyld, da han kørte ud for rødt og ramte en kvindelig bilist, der ikke havde hørt eller set brandbilen. Bliver han dømt, kan det komme til at koste ham kørekortet, ligesom det vil koste ham en noget højere bøde end de 2500 kroner, der almindeligvis ville blive givet i sådan en sag.

- Der gælder en særlig agtpågivenhed for en chauffør under en udrykning. Når der alligevel sker et uheld, så taler det for, at der skal gives en straf, som er skærpet i forhold til, hvis det var dig eller mig, der var skyld i uheldet. jeg vil argumentere for, at han skal have en større bøde end ellers, siger Charlotte Grænge Larsen.

Kørekortet vil formentligt også blive ham betinget frakendt, hvis han dømmes, og kun hvis han efterfølgende består teori- og køreprøve inden for tre måneder, kan man få lov til at bevare førerretten i de to år, den betingede frakendelse løber.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App