50-årig fængslet for seksuelle overgreb mod steddatter

50-årig mand fra Næstved-området er blevet fængslet for seksuelle overgreb mod en nu 13-årig pige. Overgrebene begyndte, da pigen var ni år gammel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 50-årige mand blev onsdag anholdt for stå bag flere seksuelle overgreb mod den nu 13-årige pige. Overgrebene begyndte fire år tidligere og stod på indtil perioden omkring anholdelsen.

- Vi reagerer i sagen efter at være blevet kontaktet med en bekymring fra de sociale myndigheder. Og vi anser det som en meget alvorlig sag på grund af den lange periode overgrebene har fundet sted, siger Søren Ravn-Nielsen, der er vicepolitiinspektør ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Den anholdte mand boede i perioden, hvor overgrebene fandt sted, sammen med pigens mor. 

Varetægtsfængslet i fire uger

Torsdag blev den 50-årig fremstillet i grundlovsforhør, hvor dommeren besluttede at varetægtsfængsle ham i fire uger. Grundlovsforhøret blev af hensyn til efterforskningen og den forurettede pige afholdt for lukkede døre.

Den 50-årige nægter sig skyldig i sigtelserne.


Nyhedsoverblik