En ansat i golfklubben i Mogenstrup blev under røveriet truet med et oversavet jagtgevær. Røveriet fandt sted ved 16-tiden fredag eftermiddag, og røveren slap efterfølgende afsted med en mindre pengesum.
Nu har politiet anholdt en 22-årig mand fra Næstved-området og sigtet ham for at have begået røveriet. Den 22-årige blev søndag fremstillet i et grundlovsforhør i retten i Nykøbing Falster. Her valgte dommeren at opretholde anholdelsen i 3 gange 24 timer, og der med give politiet chance for at efterforske sagen.