Anholdt mand er ikke falskmøntneren fra Holbæk

Foto: TV ØST

Den mand, der tirsdag aften blev anholdt for falskmøntneri, ser ud til ikke at være den samme, som ved middagstid betalte med en falsk 500-krone seddel i Holbæk

Politiet efterlyste tirsdag aften en mand, der kort før klokken 13 havde betalt med en falsk 500-kroneseddel i SuperBest i Smedelundsgade i Holbæk.

Om aftenen blev en 24-årig mand anholdt for at betale med en falsk 500-krone seddel på en restaurant i København, og i første omgang var mistanken, at manden var den samme, som ham der havde snydt i Holbæk.

Vekslede for fremmed

Onsdag eftermiddag oplyser Midt- og Vestsjællands Politi dog, at det formentlgit ikke er tilfældet alligevel.

- Ud fra signalementet tyder det på, at der ikke er tale om samme person, men den anholdte kan selvfølgelig have en rolle i sagen alligevel, og det kigger vi på, siger Lene Madsen, der er kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi.

Den anholdte 24-årige ar over for politiet forklaret, at han ikke var klar over, at 500-kronesedlen var falsk. Han havde sagt ja til at veksle for en mand, der kom med 2 500-kronesedler og gerne ville have 1000 kroner. Da manden tilfældigvis havde en 1000-kroneseddel på sig sagde han ja til det.

Kendt af politiet

Den 24-årige mand er kendt af politiet for andre forhold. En ransagning af hans lejlighed har ikke kastet nye oplysninger eller beviser af sig, siger Kenneth Jensen.

De 2 falske pengesedler var godt lavet, ifølge politiet. Bortset fra en vigtig detalje: De var påtrykt det samme nummer.

/ritzau/TV ØST

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App