Anholdt for falske 1000-kronesedler

Tre unge mænd på 19, 19 og 20 år blev fredag anholdt for at bruge falske 1000-kronesedler på Døllefjelde-Musse Marked

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De tre unge betalte allerede ved 20-tiden med en falsk 1000-krone-seddel i en bod, men var væk igen, da falskneriet blev opdaget. Lidt efter klokken 22 prøvede de så igen, og her blev den falske seddel opdaget så hurtigt, at en af de unge blev tilbageholdt og politiet tilkaldt.

Kort efter vendte de to andre tilbage og blev også anholdt. En af dem havde endnu en falsk pengeseddel på sig.

De tre har overnattet hos politiet, mens betjente har ransaget deres hjem. Straframmen for falskmøntneri er op til 12 års fængsel.


Nyhedsoverblik