Anholdt efter grov vold

To mænd fra Lolland er anholdt. Sigtet for at stå bag groft overfald på en 50-årig mand i starten af juni.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Først i går skred politiet til anholdelse i sagen, der stammer tilbage fra 3. juni, hvor en 50-årig mand blev overfaldet på havnen i Sakskøbing.

Overfaldsmændene pådrog med spark og slag offeret store skader, blandt andet bækkenbrud og flere brækkede ribben.

De sigtede er en 33-årig mand fra Vestlolland og en 29-årig mand fra Sydlolland. Både gerningsmænd og offer færdes i misbrugsmiljøet, men er ikke umiddelbart kendt af hinanden.

Grunden til at det har taget så lang tid, inden politiet skred til anholdelse, har blandt andet været, at miljøet er meget lukket, og det har vanskeliggjort politiets efterforskning. Det oplyser efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi.

Der er i dag grundlovsforhør ved retten i Nykøbing Falster klokken 10.30


Nyhedsoverblik