Analyse: Femern Bælt-forbindelse gør Danmark rigere

En ny analyse beskriver, hvordan den kommende Femern Bælt-forbindelse vil indbringe milliarder af kroner til Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den kommende forbindelse mellem Danmark og Tyskland er en god investering, lyder det i en samfundsøkonomisk analyse.

Femern Bælt-projektet er ikke kun et af de største anlægsprojekter i landets historie. Nu viser det sig også, at den enorme investering bliver en god forretning for samfundet.

Det viser en ny, samfundsøkonomisk analyse af projektet. Ifølge transportministeriet er analysen lavet ved en systematisk vurdering af projektets fordele og ulemper for Danmark og Europa, målt over en periode på 50 år.

- Ser man på effekten alene for Danmark, bliver afkastet 5,4 pct., svarende til 28 milliarder kroner. Det understreger, at Femern Bælt-projektet er en gevinst både for Europa og for Danmark, skriver transportministeriet i en pressemeddelelse.

Den lovende indtjening skulle blandt andet komme på baggrund af markante rejsetidsbesparelser for vej – og jernbanetrafikken samt en fleksibilitet, som biler, busser, lastbiler og togpassagerer får, når den faste forbindelse står færdig.

- Nu ser vi endnu en rapport lavet af eksterne eksperter, som viser, at Femern Bælt-projektet er et sundt og robust projekt, som vil gavne Danmark og Europa. Det sætter en tyk streg under, at det eneste rigtige at gøre er at få vedtaget loven for projektet, så vi kan få de store maskiner i gang og gøre projektet til virkelighed, siger transportminister Magnus Heunicke (S) i pressemeddelelsen.

Projektet skal stå færdig i 2021.


Nyhedsoverblik