Amerikansk berømthed rykker ind på Næsbyholm Slot

Når Pamela Andersen i november skal promovere en ny bog, så bliver det med base på Næsbyholm Slot ved Glumsø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er den 22. november, at den kendte amerikanske berømthed Pamela Anderson kendt fra tv-serien Baywatch promoverer sin nye bog i Danmark. 

Bog-fremstødet byder blandt andet på et stort galla-arrangement på Næsbyholm Slot ved Glumsø, hvor interesserede med tegnebogen fremme kan købe sig en plads ved et af bordene.

Men det bliver ikke kun til en helt kort visit fra skuespillerens side. Ifølge Sjællandske, så vil Pamela Anderson nemlig bo på slottet i de tre dage, hun er i landet.

pamela-anderson-scanpix.jpg
Foto: Scanpix

 

Vild med dansk natur

- Hun vil hellere bo i ro og mag her på slottet end inde i menneskemylderet i København, og hun er vild med den danske natur og dyrelivet, siger Morten Lund, der er partner i firmaet "The Wedding Company", som råder over slottet, til avisen.

Han forklarer også, at det ikke var svært at overtale skuespilleren.

- Hun er helt vild med slotte. Det har de ikke der ovre, og slottet her er ældre end de fleste bygninger i USA.

Der er plads til omkring 100 deltagere ved galla-arrangementet, som besøget kredser om. Prisen for at deltage er 3500 kroner. 

Øverst på siden kan du høre Morten Lund, der er direktør på Næsbyholm Slot fortælle, hvordan aftalen med Pamela Andersson kom i stand. 


Nyhedsoverblik