Ambulancefolk fandt spritbilist gående på motorvejen

Foto: TV ØST

En 49-årig mand kørte natten til onsdag galt på Sydmotorvejen. Manden, der var alkoholpåvirket, stak efterfølgende af, men blev fundet af ambulancefolk.

Det lignende et forsøg på at undgå repressalier, da en 49-årig mand natten til onsdag forsøgte at stikke af fra et uheld på Sydmotorvejen. Omkring klokken 1 fik politiet en anmeldelse om, at en bilist var kørt galt på motorvejen ved Haslev.

Bilisten havde mistet herredømmet over bilen, som ramte ind i midterautoværnet og snurrede rundt halvanden gang, så den holdt med snuden mod færdselsretningen.

Gik i vejsiden

Da politiet ankom til stedet, var føreren imidlertid forsvundet, men ambulancepersonalet fandt ham gående i vejsiden lidt syd for uheldsstedet. Det viste sig at være en 49-årig mand fra Maribo, og en alkometertest viste, at han havde en promille, der var højere end det tilladte.

Den 49-årige blev derfor anholdt klokken 2 og sigtet for spirituskørsel, og han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, og der blev taget en blodprøve, inden han blev løsladt igen klokken 4.08.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App