Amatørgeolog fandt unik forstening: Det er jo helt vildt

En formodet forstenet hummer blev lørdag vist frem af amatørgeologen bag fundet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lykke Dahl Mortensen blev lørdag hyldet af sine åndsfæller i Sydsjællands Amatørgeologisk Forening.

Her fremviste hun det, der formodes at være en forstenet hummer, der har flere år på bagen end dinosaurerne.

Et unikt fund for amatørgeologen, der har ledt næsten hele livet efter noget lignende.

- Jeg er aldrig stødt på noget, der er sjældent før, og jeg gør det højst sandsynligt heller aldrig igen. Så det er den ene gang, hvor jeg kan sige, at der fandt jeg noget, jeg kan bidrage med. Det er jo helt vildt, siger hun

Kan være ældre end dinosauerne

Fossilet fandt Lykke Dahl Mortensen på stranden mellem Klintholm Havn og fyret ved Møns Klint. Det kan være helt op til 400 millioner år gammelt - altså næsten 200 millioner ældre end den første dinosaurus. Intet er dog endnu fuldstændig fastlagt.

Læs også: Unikt fund: Hummer i sten fra Møn kan være ældre end dinosaurerne

De andre amatørgeologer var derfor også begejstrede, da de på Grønnegades Kaserne fik muligheden for selv at kigge nærmere på stenen.

Flere tog også flittigt billeder af fundet. Som eksempelvis Jacob Schomann, der selv engang har fundet et guldarmbånd fra vikinge-tiden, fortæller

- Det er fordi, jeg gerne selv ville have fundet den, griner han.

I konkurrence med bror

Lykke Dahl Mortensen er ud af en familie med amatørgeologer. Sammen med sin bror har hun altid konkurreret om at gøre de bedste stenfund.

- Da jeg fandt den, var det første, jeg gjorde, at sende en billede til min lillebror.

Og trods det unikke find, så stopper dysten ikke her. Med et smil på læben forklarer lillebroren, Kasper Dahl Mortensen, der også var til stede ved fremvisningen, siger:

- Nu må jeg jo bare finde noget, der er bedre.

Det var meningen, at landets førende fossilekspert lørdag også skulle have været forbi Næstved for at vurdere, om fundet skulle klassificeres som Danekræ. Men da han måtte melde afbud, afventer den endelige dom lidt endnu.


Nyhedsoverblik