Kvinde kørte alternativt før ulykke

Foto: TV ØST

Den kvinde, der torsdag formiddag var involveret i et trafikuheld på Vestmotorvejen ved Slagelse, er umiddelbart før uheldet set køre alternativt i Slagelse.

Torsdag formiddag kørte en 44-årig kvinde galt på Vestmotorvejen ved afkørsel 38 Slagelse Ø i østgående retning. Kvinden kørte alene i sin bil, der landede på taget.

Trods den alvorlige hændelse ser det dog ud til, at kvinden er sluppet heldigt fra episoden.

- Lige nu har hun travlt med at skælde lægerne på Slagelse Sygehus ud, så vi går ud fra, at hun er nogenlunde o.k., lyder det fra vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Påkørt bil ved politigården

Før uheldet har flere vidner anmeldt til politiet, at kvindens bil blev set køre rundt på en alternativ måde, mens hun dyttede ad folk i Slagelse by. Derudover blev en bil påkørt ved politigården, og gerningsbilen kørte bagefter i retning mod motorvejen. Når politiet kan komme til at tale med den 44-årige kvinde, skal de have opklaret, hvad der er op og ned i sagen.

Motorvejen er åbnet i et spor igen, og politiet forventer snart at kunne åbne alle spor igen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App