Alt kan ske i en kukkasse

Torsdag middag slog Kunstværkstedet på Rønnebæksholm ved Næstved dørene op for tre dages workshop for hele familien.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ved middagstid torsdag slog Kunstværkstedet Rønnebæksholm ved Næstved dørene op for familier med lyst og evne til at bruge de kreative evner i vinterferien. Der er nemlig workshop for hele familien den torsdag, fredag og lørdag i vinterferien fra klokken 12 til 17.

Workshoppen hedder Kukkasseinstallationer og mixed media og er inspireret af den aktuelle udstilling Parallelforbindelser med Ivan Andersen værker, der alle handler om rum på den ene eller anden måde.

- I Kunstværkstedet kan du bygge din egen hemmelige verden, og den kan rumme alt fra et enkelt værelse til en hel galakse. I kukkasserne bygger man et lukket rum, som man kun kan få et lille smugkig ind i gennem et vindue, fortæller kunstformidler Maria Wolder.

Plads til flere

Hun fortæller klokken cirka 13.30 torsdag, at cirka 7-8 kreative gæster er dukket op.

- Der er plads til flere - og ved andre workshops kommer de fleste lidt senere. Vi har haft en hel efterskole på besøg, så der er plads til flere, siger Maria Wolder.

Ifølge Maria Wolder er opgaven lige til at gå til.

- Der er masser af ting fra den store ”skrammelbuffet” – så alle kan gå i gang med at bygge ”hele verdener i kukkasser”.

Clarissa Lykkegaard har indsendt videoen nedenfor via www.tveast.dk/sendvideo:


Nyhedsoverblik