De fattigste borgere risikerer i en lang række af regionens kommuner at vente længere tid på at få hjælp. Bunkerne af ansøgninger vokser nemlig til den populært betegnet fattighjælp, der skal give de fatttigste et tag over hovedet, et køleskab eller hjælp til at købe mad.
- De kan reelt få en længere sagsbehandlingstid, fordi mængden af sager er så stor, siger Niels Larsen, som er chef for Ydelsescentret i Næstved Kommune.
En ny gruppe borgere vil nemlig have del i fattighjælpen. I hele ni ud af regionens tolv kommuner ser man flere og flere ansøgninger til fattighjælpen fra helt almindelig velstillede borgere. Regionens kommunerne har i grove tilfælde set ansøgninger til charterferier, hjælp til indskud til en større bolig eller en ny hund.
[video:video_mangler:090923_fattighjaelp.flv]
- Hvis man har behov for en større have til børnene, så de kan lege udenfor, så kan man ikke få hjælp af kommunen. Det er ikke en særlig situationen, som loven foreskriver. Det er det derimod, hvis man er blevet hjemløs og står på gaden, siger Tina Balsig, som er leder på Ydelseskontoret på Kalundborg Kommune. Hun mener, at borgerne har brug for mere hjælp til at vide, hvilke ordninger som de kan få tilskud fra - og hvilke ordninger, de ikke kan få tilskud fra.
Det, man populært kalder fattighjælp, er paragraffer 81 til 85 i Lov om Aktiv Socialpolitik. Her står der blandt andet:
"Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden.