Aktionær føler sig snigløbet af krakkede Spar Lolland

Eyvind Stonor fra Falster var kunde i Spar Lolland, da den krakkede. Nu føler han sig snigløbet af banken, der har kostet ham og konen stort tab.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kostede Eyvind Stonor og hustruen 100.000 kroner, da Spar Lolland pludselig krakkede. I starten af 2013 kom den officielle meddelelse om bankens deroute, og den kom fuldstændigt bag på parret fra Falster, der har været kunder i 17 år.

DR bringer mandag aften første del af dokumentaren Finanskrisen, hvor blandt andet Lollands Bank optræder. DR Nyheder skriver på sin hjemmeside, at banken inden krakket lavede en aftale med en spekulant

Ifølge DR gik aftalen ud på, at den konkursramte spekulant fik lov til at låne penge mod at lægge navn til noget af bankens gæld, så regnskabet så bedre ud, end det var. 

Føler os snigløbet

Eyvind Stonor fortæller, at han og konen ellers var glade for Spar Lolland. De følte sig som en del af klubben, og de havde god kemi med personalet. Derfor er de også skuffede over behandlingen.

- Det er nogle store følelser, der kommer op i en. Altså, vi føler os i den grad snigløbet. Vi troede, at vi havde en topledelse, der var professionel og god, og vi havde ikke drømt om, at topledelsen og formanden i banken var så ringe, som de i virkeligheden er. Eller var. Det er store tab, vi har fået, siger han.

Bankens ledelse har ikke ønsket at udtale sig om sagen.


Nyhedsoverblik