Agerholm stopper som formand

Foto: TV ØST

Sine Agerholm, der er formand for den socialdemokratiske gruppe i Holbæk, forlader posten.

Socialdemokraterne i Holbæk Kommune skal have ny formand. Det skriver Nordvestnyt på sn.dk.

- Jeg har efterhånden siddet for bordenden i en hel del år. Det har både været spændende og lærerigt, men nu synes jeg, at tiden er inde til forandring – ikke mindst i mit eget privatliv. De seneste 8 år har jeg brugt al min tid på arbejde – civilt og politisk, og det har naturligvis kostet på den private bane, skriver Sine Agerholm i en pressemeddelelse.

Fortsætter i politik

Agerholm var borgmesterkandidat ved det seneste kommunalvelg i november sidste år, men det blev kun til posten som 2. viceborgmester, efter at Søren Kjærsgaard (V) atter løb med posten. Derudover er hun formand for udvalget for arbejdsmarked, og selv om hun nu afleverer kasketten som gruppeformand, fortsætter det politiske liv.

Fremover vil Sine Agerholm fokusere på at arbejde inden for nogle afgrænsede politiske områder, siger hun. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App