Afvist trods blødende sår

Et par fra Næstved-egnen klager nu over alarmcentralen. Parret blev nægtet hjælp på trods af, at kvinden blødte kraftigt fra et kejsersnit, der var sprunget op.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er igen faldet ro over Rikke og Jens Frederiksen og deres to børn. Men lige inden jul blev det der skulle have været et par hyggelige dage afbrudt af panik og ængstelse, da såret efter Rikke Frederiksen kejsersnit pludselig sprang op og blodet bare strømmede ud.

- Blødningen fra såret var så kraftig, at blodet flød ud gennem mine fingre, da jeg prøvede at dømme op for det, fortæller Rikke Frederiksen fra Bøgesø syd for Næstved til TV2 Øst.

Imens ringede hendes mand, Jens Frederiksen til alarmcentralen. Men her afviste man at sende en ambulance. I stedet blev hen henvist til at pakke sin kraftigt blødende kone og to små børn ind i bilen og køre afsted til sygehuset i Næstved.

- Jeg var dybt chokeret, siger Jens Frederiksen, der nu vil klage over behandlingen til Rigspolitiet.

Leder af vagtcentralen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters politi har undersøgt sagen og siger at det ikke var alarmcentralen i Slagelse, der modtog opkaldet. Sådan er det ellers normalt, hvis der ringes til 112 fra regionen. Men hvis presset er særlig stort bliver der automatisk stillet om til et andet sted i landet, fortæller han.

Når Rigspolitiet har modtaget klaget, bliver der fulgt nærmere op på sagen.


Nyhedsoverblik