Afviser rygter

Kalundborgs Borgmester, Kaj Buch Jensen, afviser at det var de ansatte i en børnehave, der gjorde kommunen opmærksom på at en 43-årig mand, angiveligt misbrugte sine venners børn sexuelt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I går beskyldte det tidligere byrådsmedlem, Ole Agerbæk, kommunen og politikerne for forsømmelse af værste skuffe, fordi de ikke reagerede på gentagne anmeldelser i sagen om de fire børn, der nu er blevet tvangsfjernet.

Men den udlægning er forkert, mener borgmesteren. Han vil dog ikke kommentere sagen yderligere.

- Jeg kan som tidligere oplyst ikke kommentere selve sagen, men af hensyn til borgerne og kommunens ansatte er jeg er nødt til at oplyse, at dette ikke er korrekt, udtaler borgmester Kaj Buch Jensen.

Politiet har over for Kalundborg Kommune bekræftet, at politiets første kontakt med sagen sker ved oprettelse af en anmeldelse på grundlag af skriftlig anmeldelse fra Kalundborg Kommune.


Nyhedsoverblik