Afsked med dræbte soldater

Foto: TV ØST

De to danske soldater, der forrige uge mistede livet i Afghanistan, blev lørdag bisat.

Til tonerne af Kim Larsens sang "Om lidt bliver her stille" blev kisten med konstabel Mark Visholm båret ud af Sankt Nicolai Kirke i Skælskør, da den dræbte soldat lørdag blev begravet ved en officiel militær ceremoni.

Mark Visholm mistede sammen med konstabel Casper Alexander Cramer livet, da de den 29. november var på patrulje i Helmand-provinsen i Afghanistan. Her hjalp de britiske ingeniørsoldater med at beskytte en bro, som englænderne var ved at bygge.

Til stede ved begravelsen var blandt andre forsvarsminister Søren Gade (V), forsvarschefen Jesper Helsø og en repræsentant for den øverste militære myndighed i Helmand, briten oberst Andrew Campbell. Det oplyser Hærens Operative Kommando.

Sammen med venner, familie og soldaterkammerater fra den danske styrke i Afghanistan tog de afsked med den 22-årige soldat fra Gardehussarregimentet i Slagelse. De hørte blandt andet sognepræst Eva Mikkelsen sige:

- Døden er en grusom realitet, der kan ramme os når som helst og hvor som helst.

Tre soldaterkammerater var også med til bære kisten, der blandt andet var pyntet med de medaljer, som Mark Visholm modtog som soldat.

Den 21-årige Casper Alexander Cramer blev bisæt tidligere lørdag ved en privat ceremoni fra Grøndalskirken i København.

I alt er ni danske soldater blevet dræbt i Afghanistan

/ritzau

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App