Afgangselever fik rekordmange 12-taller

Eleverne på Byskovskolen i Benløse har gjort det rigtig godt til eksamen. Skolens ledelse er overrasket over, hvor mange 12-taller, der er blevet uddelt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg har aldrig set så mange 12-taller for én årgang.
 
Sådan udbrød sekretæren på Byskovskolens Benløse-afdeling angiveligt, da hun skulle skrive karaktererne ind for 9.klassernes afgangsprøver i år. Ud af en årgang på 60 elever, blev der uddelt 56 12-taller. Det skriver DAGBLADET Ringsted.
 
Det kom som lidt af en overraskelse for skolens ledelse oven på et år, hvor der er brugt mange kræfter på at tilpasse sig den nye folkeskolereform, der træder i kraft efter sommerferien.
 
- Vi har været igennem et skoleår, hvor lærerne har arbejdet meget professionelt, siger leder af Byskovskolen Lars Bang Petersen.
 
Han tolker resultatet, som et vidnesbyrd om, at de fleste lærere og elever er positivt indstillet over for skolen - også efter reformen.
 
- Men det bliver svært at gøre noget bedre, som allerede er rigtig godt, siger Lars Bang Petersen med et lille smil.


Nyhedsoverblik