Ældre får hjælp af IT-venner

Foto: TV ØST

1. november lander al post fra det offentlige i digitale postkasser, og 83-årige Kirsten Jørgensen fra Lolland er klar, efter at have fået sig en IT-ven.

Når de analoge breve fra det offentlige den 1. november bliver skiftet ud med digital post, er det godt at være forberedt. Derfor har Lolland Kommune skruet op for et projekt med frivillige it-besøgsvenner til de ældre borgere.

Kirsten Jørgensen på 83 år fra Dannemare er en af de heldige, der har fået besøg af en IT-ven. Ideen svarer lidt til en besøgsven, men her er det bare en IT-kyndig, der på frivillig basis tager ud og besøger en ældre i vedkommendes eget hjem. Efter at have haft besøg kan Kirsten Jørgensen både bruge NemId, gå på netbank, sende mails og tjekke sin E-boks.

- Jeg har haft en it-ven hver uge i 3 måneder, og han har været fantastisk, fortæller Kirsten Jørgensen.

Samtidigt er computeren blevet hendes hobby, og hun sidder på kontorstolen mindst 1 time om dagen.

- Det har åbnet en helt ny verden. Jeg har scannet over 4000 gamle billeder ind på maskinen, og dem redigerer jeg og sender rundt til familie og venner.

En stor succes

Projektet med IT-venner er sponsoreret af kommunen, drives af frivillige IT-kyndige fra FrivilligCenter Lolland, og det er gratis for borgerne.

- Der har været stor interesse for projektet, vi har mange på venteliste og alt for få frivillige, så vi kan sagtens bruge nogle flere, fortæller frivillig Henrik Nielsen-Gotsæd.

Hvis du har lyst til at læse mere eller melde dig under fanerne, kan du læse mere om projektet her.

03:07 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App