Ældre bilist måtte skæres fri

Foto: TV ØST

En 69-årig mandlig bilist påkørte søndag formiddag en parkeret bil i Nakskov. Bilen væltede rundt og han måtte skæres fri.

Søndag formiddag klokken cirka 10.15 påkørte en 69-årig mand fra Nakskov en parkeret bil på Løjtoftevej i Nakskov.

- Bilisten har formentlig fået et ildebefindende og har så påkørt den parkerede bil. Bilen med den 69-årige bilist væltede rundt på siden. Han sad teknisk fastklemt. Det vil sige, at han ikke selv kunne komme ud af bilen. Der blev rekvireret en lægehelikopter, men det kunne på stedet konstateres, at den 69-årige var lettere tilskadekommen, fortæller John Andersen, vagtchef hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Han oplyser, at uheldet skete tæt på en jernbaneoverskæring, hvilket medførte at togdriften på Lollandsbanen ved området en overgang var indstillet.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App