Ældre ægtepars hus sat i brand i Slagelse

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

1 af 6

Politiet beder offentligheden om hjælp til at opklare en påsat brand i Slagelse natten til torsdag. Her blev et ældre ægtepars hus sat i brand.

En ældre mand er blevet behandlet for røgforgiftning, efter et ældre ægtepar i nat måtte redde sig ud af deres brændende hus i Slagelse.

Politiet mener, at ægteparrets hus blev sat i brand af ukendte gerningsmænd.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Huset og dets selvstændige garage er blevet antændt flere steder - heldigvis blev branden dog opdaget i tide, siger politiets vagtchef Søren Østervig til TV ØST.

Den påsatte brand ramte et hus på Fasanvænget, der ligger midt i et fredeligt villakvarter i Slagelse.

Behandlet for røgforgiftning

Det var husets kvindelige beboer, der opdagede branden, da hun i løbet af natten skulle på WC. Stuen var nemlig fyldt med røg. Herefter fik hun hurtigt reddet sin mand ud af det brændende hus.

- Der var ild i loftet og tagkonstruktionen i især den ene ende af huset. Heldig kom de ikke noget alvorligt til ved branden, selvom manden efterfølgende er blevet behandlet for røgforgiftning, siger Søren Østervig.

Meldingen om den påsatte brand kom klokken 02:26.

Beder offentligheden om hjælp

Politiet har endnu ingen ide om, hvorfor nogen skulle ønske at sætte ild til ægteparrets hus. Der er intet oplagt motiv, og ægteparret havde ifølge politiet ikke noget udestående med nogen. Derfor beder de nu offentligheden om hjælp til at opklare branden.

- Vi vil meget gerne høre fra vidner, der har været i området eller har lagt mærke til noget i tidsrummet omkring klokken 02:26, siger Søren Østervig. Har man oplysninger, så kan politiet kontaktes på telefon 1-1-4.

Vagtchefen oplyser, at huset torsdag morgen bevogtes, og at efterforskere og teknikere vil kigge nærmere på stedet torsdag formiddag.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App