Ægtepar og hund reddet

En puddelhund og et ægtepar i 50erne sprang mandag aften i vandet ud for Faxe Ladeplads, fordi deres båd stod i flammer. De blev reddet af en helikopter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flammerne fra båden var op til otte meter høje da ægteparret valgte at springe i havet lidt i ti mandag aften.

Inden da havde manden ringet til Søværnets Operative Kommando (SOK), som straks sendte en redningshelikopter afsted. Ægteparret og hunden nåede at ligge i vandet i godt en halv time inden de blev samlet op.

Kvinden havde redningsvest på, men manden havde ingen på. De var begge kolde og blev fløjet til Rigshospitalet.

Branden på båden er formentlig startet i maskinrummet.

 


Nyhedsoverblik