ADHD skal i fokus

En konference i Skælskør forsøgte lørdag at sætte fokus på det usynlige handicap - så børn og unge med lidelsen kan få en diagnose og hjælp.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Stephanie Stærk Hansen har hele livet kæmpet med sin ADHD. Først da hun for knap et år siden kom til sin nuværende specialskole og fik medicin, følte hun sig hjulpet og forstået. Inden da var det ikke altid nemt at være den, der stak udenfor

- Jamen, det er jo det der med, at man ikke bliver accepteret rigtigt, og fordi du er lidt anderledes, så er du sådan lidt farlig, og folk vil helst ikke være i nærheden af dig, fortæller Stephanie Stærk Hansen.

På konferencen i Skælskør i dag var målet også at sætte fokus på lidelsen, så børn og unge, som Stephanie Stærk Hansen, kan få hjælp. Især fordi det ikke er alle, der forstår det usynlige handicap.

Der er ingen tvivl om, at ADHD findes. Det har skiftet navn mange gang i tidens løb, og det vil det nok gære fremover også, men selve fænomenet findes, og hvis man har det i svær grad, så er det handicappende, forklarer Ingrid Sindø, som er børne- og ungepsykiater.

Stephanie Stærk Hansen har to år tilbage på sin specialskole - derefter drømmer hun om at få en god uddannelse - en drøm, hun nu mener, rent faktisk kan lade sig gøre. 

- Det er jo sådan, at jeg har mere selvtillid, og det er jo altid rart at være accepteret - for man har altid tænkt, hvad er der galt?, siger Stephanie Stærk Hansen

Læs mere om ADHD på www.adhd.dk


Nyhedsoverblik