92-årig landmand stopper: Har fået nok af regler

Niels Kristensen, der blev kendt som tagrende-regelbryder, stopper som landmand. Han har fået nok af de mange regler i landbruget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Historien om Niels Kristensen fra Tvindelstrup ved Ringsted gik landet rundt i 2011.

Her kom Arbejdstilsynet nemlig tilfældigvis forbi, da gårdejeren var kravlet op i frontskovlen på sin traktor for at rense tagrender.

Bøde på 10.000 kroner

Den tagrensemetode er imod reglerne, og derfor fik landmanden en bøde på 25.000 kroner.

Selvom bøden senere blev sænket til 10.000 kroner, får den her fire år efter nu flere konsekvenser.

Læs også: 91-årig tagrende-renser vinder over Arbejdstilsynet

Niels Kristensen har nemlig fået nok af regler. Derfor har han som 92-årig nu valgt at stoppe som landmand. Det skriver Landbrugsavisen.

- De sidste år har jeg hver dag overtrådt en regel, allerede inden jeg er gået ud ad døren om morgenen. Det er ikke til at holde ud, siger Niels Kristensen til Landbrugsmediet.

Den 92-årige vil være iværksætter i stedet

Det er regler for mængde af tilladelig gødning, kursuskrav, harvetider og meget andet, der har fyldt Niels Kristensens bæger op.

Niels Kristensen kommer dog ikke af den grund til at sætte tempoet ned - han vil nemlig i stedet starte som iværksætter. Han har blandt andet opfundet en ny landbrugsmaskine til høst af hvidkløver, som han nu vil have sat i produktion


Nyhedsoverblik