900 unge vil spærre veje i Næstved i stort trafikevent

Foto: TV ØST

For tredje år i træk vil 9. klasserne i Næstved Kommune få demonstreret, hvordan man skal agere fornuftigt i trafikken.

Samtlige elever fra 9. klasserne i Næstved kommer til at fylde godt i bybilledet, når de går på gaden i et stort trafikevent torsdag den 10. september.

I den forbindelser vil Havnevej i Næstved blive spærret om morgenen, så eleverne  kan gå i samlet flok og få demonstreret, hvordan man skal reagere i trafikken. I år vil Bredstrædeparkeringen danne ramme for et færdselsuheld, hvor de unge skal se på en fiktiv ulykke, der forhåbentligt kan lære dem en masse om sådanne slags alvorlige situationer.

- Jeg syntes, det er et super godt initiativ, og en god måde at komme ud med budskabet ved brug af tilskadekomne fra trafikuheld, fortæller Lucas Andersen fra Møllebakkeskolen, der deltog i dagen sidste år.

På årets trafikevent vil en paramediciner blandt andet fortælle om beredskabets opgaver og de unge elever vil møde politibetjente, der deler ud af deres oplevelser i trafikken. Derudover vil 9. klasserne også høre foredrag fra ofre for trafikulykker, som kan fortælle om at få vendt op og ned på livet på et splitsekund.

Både Midt – og Vestsjællands Politi, Falck og Brand og Redning vil være til stede på dagen. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App