90 lys skulle pustes ud

MIN HVERDAG: Familien havde sørget for 90 lys, da Addy Foldager fyldte rundt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

14. december fylder Addy Foldager 90 år. Hun blev derfor fejret af børn, børnebørn og oldebørn. Ved hendes side var som altid Troels Foldager – hendes ægtemand gennem indtil videre 67 år.

- Festen blev holdt i Ugerløse Forsamlingshus, men nogen vil måske genkende parret fra gadebilledet i Slagelse. Her har parret boet siden de blev gift, og hver dag spadserer de arm i arm en tur i byen for at holde sig i gang, fortæller Daniel Foldager, der har indsendt videoen fra festlighederne ovenfor.

Han tilføjer, at der til fødselsdage jo hører sig kage med lys. Men for at de mange lys ikke skulle forårsage total nedsmeltning af fødselsdagskagen, var lysene i stedet placeret i en særligt tilpasset plade. Præcis 90 lys naturligvis, og det kan, som det fremgår, nok kræve sin fødselar at få dem alle pustet ud.


Nyhedsoverblik