85-årig udsat for tricktyveri

Foto: TV ØST

Frækt triktyveri i Stubbekøbing. En påstået hjemmehjælper stjal penge og pas fra 85-årig mand.

Tricktyveriet fandt ifølge Lolland Falsters Folketidende sted klokken 16.15 lørdag eftermiddag på Hans Egedesvej i Stubbekøbing. På grund af varmen havde den 85-årige en dør stående åben, og pludselig stod en kvinde i stuen, og sagde at hun var hjemmehjælper. 

Manden har forklaret til politiet, at kvinden gik direkte ind i soveværelset, hvor hun fandt kontanter og mandens pas. Derefter forlod hun huset i retning mod Pomonavej.

Kvinden beskrives som sydeuropæisk af udseende med brun hud. 25 til 30 år gammel, cirka 155 centimeter høj og med langt mørkt hår. Hun var almindelig af kropsbygning og talte dansk, dog med en smule accent. Hun bar en lang sort kjole, der gik ned til anklerne og hun bar en sort håndtaske.

Er der nogle, som har set kvinden eller har øvrige oplysninger vedrørende tricktyveriet, kan politiet kontaktes på telefon 114.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App