84-årig bilist dræbt

En ældre mandlig bilist blev i går dræbt, da han kørte galt og landede i en have.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var formentlig et ildebefindende, der mandag ved 17-tiden var årsag til, at en 84-årig mand fra Slagelse, mistede herredømmet over sin bil og blev dræbt. Det skriver Sjællandske.

Den 84-årige Hans Christian Jensen blev kørt til Slagelse Centralsygehus, hvor lægerne konstaterede, at han var afgået ved døden. Mandens pårørende er underrettet om ulykken.

- Et vidne så, at han tilsyneladende besvimede, da han sad bag rattet, hvorefter bilen begyndte at slingre over i modsatte kørebane, fortæller vagtlederen ved politiet i Slagelse.

Hans Christian Jensen boede kun 200 meter fra ulykkesstedet og var derfor efter al sandsynlighed på vej hjem. Han mistede herredømmet over bilen, kørte over i modsatte side, ramte en kantsten og nærmest fløj ind over en hæk og landede i en parcelhushave, hvor han sad fastklemt i bilen.


Nyhedsoverblik