83-årig overfaldet i sit hjem

Ved et nyt hjemmerøveri gik det ud over en 83-årig mand. Nu håber politiet, at nogen har set de tre røvere før eller efter røveriet

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tre mod en er ikke fair - slet ikke når offeret er en 83-årig dårligt gående mand. Så politiet i Holbæk håber, at befolkningen kan hjælpe med at opklare et nyt tilfælde af røveri i et privat hjem. 

Ved halv ti-tiden torsdag aften hørte Tham Skovgård, at det bankede kraftigt på døren til hans villa på Lundemarksvej. Da han åbnede, stormede tre røvere maskeret med elefanthuer ind i huset, hvor manden bor alene. Den ene holdt Tham Skovgård og pillede brillerne fra ham, mens de to andre rodede huset igennem efter værdier. De fandt dog kun 800 kroner og lidt valuta i euro.

- Jeg blev simpelthen så vred. Hvis jeg havde haft en kølle, ville jeg havde smadret den i hovedet på dem, lød det fra den 83-årige Tham Skovgård.

Da trioen var væk fra stedet, lykkedes det Tham Skovgård at finde sine briller og slå alarm til politiet. Han har forklaret, at de to af gerningsmændene var danske af udseende, mens den tredje var mørkere og talte engelsk. Han brugte blandt andet ordet "fucking" temmelig meget. Den ene af de to dansk-udseende røvere var 190 cm høj, mens de andre var cirka 175 cm høje, oplyser politiet. Røverne bar i øvrigt elefanthuer. Politiet vil gerne høre om det, hvis nogen skulle have set noget på Lundemarksvej torsdag aften.


Nyhedsoverblik