82-årig kvinde snydt af 'hjælpende' tyv

Foto: TV ØST

En 82-årig kvinde blev snydt, da hun torsdag fik hjælp til at komme ind i sin lejlighed af en kvinde, der endte med at stjæle penge og smykker fra stedet.

En person, der umiddelbart virkede som en hjælpsom kvinde, viste sig i går torsdag at være en tyv, der stjal fra en 82-årig kvinde. Den ældre dame kom hjem til sin lejlighed på Borchsvej i Holbæk ved 14.30-tiden og så, at hendes nabo stod og talte med en kvinde.

Hun regnede med, at det var en ny beboer og havde derfor ikke noget imod det, da kvinden tilbød at hjælpe den gangbesværede 82-årige indenfor.

I sit hjem blev den 82-åriige placeret i en stol, mens den hjælpsomme kvinde tog en tur rundt i lejligheden under påskud af, at hun ville finde noget medicin.

Tog nøgler, smykker og penge

Da hun pludselig smuttede fra stedet, opdagede den ældre kvinde, at hendes pung med 1700 kroner, en halskæde i guld og 2 guldringe fra stuen samt nøglen til lejligheden manglede.

Udenfor bemærkede naboen, at den 'hjælpsomme' kvinde kom ud igen. Hun holdt hænderne op for brystet, som om hun havde smerter og forsvandt så ud til en ventende kvinde, hvorefter de kørte fra stedet i en mørk personbil, der muligvis har følgende tal som en del af registreringsnummeret: 30961

De 2 kvinder er blevet beskrevet som:

A:

  • Kraftig af bygning
  • Cirka 50 år
  • Udenlandsk af oprindelse
  • 165 centimeter høj
  • Krøllet brunt/mørkt hår
  • Iført grå kort åbenstående jakke
  • Talte lidt dansk med accent

B:

  • Udenlandsk af oprindelse
  • Kraftig af bygning
  • 165-170 centimeter høj
  • Iført løstsiddende blålig trøje med hvide streger på forsiden

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App